En ung kvinde kan ikke lade være med at tænke på sex og røre ved sig selv. Men er det ok, spørger hun i P1’s nye panelprogram, Geetisk Råd.
Hvad stiller man op, hvis man gerne vil være en god muslim, men tænker på sex konstant og er begyndt at elske at røre ved sig selv?
Det var et af de spørgsmål, panelet fik i det nye radioprogram Geetisk Råd på P1 søndag.
En ung, muslimsk kvinde i 20’erne er netop kommet ud af et forhold til en mand, som hun ikke vil være sammen med længere. Hun er stadig jomfru, men sammen har de haft en del telefonsex, og nu kan hun ikke lade være med at tænke på, hvordan det er at have sex med ham – hvilket giver hende lyst til sex.
- Mit spørgsmål er: Hvad gør jeg, så jeg ikke er så sexfikseret konstant?
Forfatter: Bare nyd det
Ahmad Mahmoud, dansk-palæstinenser, der er maskinarbejder og forfatter til romanen ”Sort Land” om en opvækst i ghettoen, kan slet ikke se noget problem i kvindens tanker.
- Hvis jeg skal give min ærlige mening, skal hun bare nyde det. Det er sådan, vi mennesker er skabt. Det er en del af det at være mand eller dame, eller hvad man er, og hun skal ikke skamme sig over det.
Reyhan Yousefi, der er studerende med dansk-afghansk baggrund og administrator af Facebook-gruppen ”Alt om alt: Girls only”, hvor piger hjælper hinanden med at finde svar på alverdens spørgsmål, er enig.
- Altså, det er totalt normalt, det der. Vi mennesker kan ikke styre vores lyster. Alle kvinder tænker det der, vi snakker måske ikke om det, men hun skal ikke føle sig som et uhyre, bare fordi hun gør det, siger hun.
Iman: Onani ikke tilladt
I brevet skriver kvinden, at hun er stadig er jomfru efterfulgt af et ”alhamdulilah”, der betyder ”gud ske tak og lov” på arabisk.
Så hvad siger imam Daniel Rezaei, der er panelets tredje medlem, til kvindens dilemma – er det syndigt ifølge islam at dagdrømme om sex og onanere?
- Tanken er ikke noget, der er forbudt i sig selv, særligt hvis det er en drøm, der er fuldkommen uden for ens egen kontrol. Hvis man laver bevidste handlinger, som for eksempel onani eller noget, så er det noget, som ikke er tilladt, siger han i Geetisk Råd.
Daniel Rezaei medgiver, at det er naturligt at tænke på sex i hendes alder, så han vil ikke kalde hende sexfikseret. Men følelser som vrede og aggression er også naturlige, derfor skal vi ikke give efter for de lyster alligevel.
- Dermed ikke sagt, at alt hvad man har lyst til er forkert. Der er nogle ting, man kan gøre, og så er der ting, man måske skal lægge en dæmper på eller kanalisere over eller få det ud på en anden måde.
Masser af snak om sex i islam
Ahmad Mahmoud synes, at det er problematisk, at imamen på den ene side siger, at det er naturligt at have de lyster og så på den anden side siger, at det er syndigt.
Det er med til at tabuisere sex blandt muslimer, mener han.
- Det er jo faktisk derfor, at hun skriver ’alhamdulilah, jeg er stadig jomfru’. Fordi vi inden for den muslimske verden har det med at tabuisere det hele; udskamme enhver form for snak om sex eller handling om sex, siger han.
Daniel Rezaei har dog som imam masser af samtaler med ægtefæller om, hvordan detaljer inden for sexlivet fungerer.
Blandt andet snakker han med dem om den rituelle afvaskning, de skal foretage, når de har været sammen.
- Hvordan skal man forklare det til folk, hvis man ikke fortæller folk det? Det er noget, der går hele vejen til profeten selv, hvor man taler om disse ting. Inden for religionen er der ingen flovhed, siger han.
Dildo forbudt
Heller ikke når det gælder om at fortælle, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt, er der nogen flovhed.
Det er for eksempel forbudt at bruge sexlegetøj, selv om man er gift og bruger det sammen. Også det er noget, man kan gå tilbage til kilderne for at få et svar på – for profeten blev faktisk stillet det spørgsmål, siger Daniel Rezaei.
- Mange af de ting, vi i dag tror, er moderne, fandtes også dengang. Måske på en anden måde. Hvor folk spurgte, om man kunne gøre det på den ene og den anden måde, hvor der så blev svaret: Det, der er en del af din ægtefælles krop, kan man godt bruge på alle mulige måder, men ikke noget fremmed.
Gør det, du har lyst til!
Geeti Amiri, der er vært på P1-programmet, er født i Afghanistan. Hun har selv følt, at hun har måttet kæmpe mod en kultur, der ikke gav hende frihed til at træffe egne valg.
Hun mener sagtens, at man kan være en god muslim og være seksuelt aktiv.
- Jeg er både muslim og seksuelt aktiv før ægteskabet. Hvorfor er det ikke muligt at gøre begge dele, hvorfor ikke opfordre til, at begge ting kan imødekommes som ung kvinde i dag?
Og medmindre kvinden vil være meget religiøs og følge koranen til punkt og prikke, så er der da heller ikke noget i vejen for at være begge dele, mener Reyhan Yousefi.
- Gør det, du har lyst til. Du kan sagtens føle dig muslim, så længe du kan have en god samvittighed og stå op og sige: Jeg er en god muslim, og jeg gør det, jeg har lyst til. Så do it.
Author: Kristin Hale
Last Updated: 1700323922
Views: 1131
Rating: 4.3 / 5 (103 voted)
Reviews: 97% of readers found this page helpful
Name: Kristin Hale
Birthday: 1934-11-17
Address: USCGC Bennett, FPO AP 55754
Phone: +4496347778793905
Job: Translator
Hobby: Calligraphy, Geocaching, Rock Climbing, Archery, Surfing, Rowing, Coin Collecting
Introduction: My name is Kristin Hale, I am a Adventurous, skilled, capable, dedicated, exquisite, talented, striking person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.